Hvad ved du om orgasme og får du den?

Hvad ved du om orgasme og får du den?

Ordet orgasme kender de fleste af os måske nok, men betydningen er straks en smule mere tvetydig. Opnår du det f.eks. selv når du har sex, eller tør du overhovedet tale om det? Det kan faktisk være til stor gavn for dit sexliv at tale om alt det intime.

Vær intime og tal om intimitet

Det der med at tale om sex og intimitet med sin partner, kan nogle gange godt være lidt svært. Specielt når det kommer til at sætte ord på, hvad du kan lide og hvad du ikke kan. Dog kommer man ofte et langt stykke af vejen ved at italesætte tingene. Det kan være svært at finde balancen mellem helt at tie og så at tale det ihjel.

Ingen ønsker et langt foredrag under sex, men det kan være rart at prøve sig lidt frem med hænderne, og fortælle hvad man kan lide, og hvor de hænder skal hen, for at det bliver ekstra dejligt. På den måde lærer I som par, nemlig meget bedre hinandens ønsker, behov og kroppe at kende. Det er vigtig del når der skal opnås orgasme.

orgasme

Den tantriske orgasme

Mange har måske hørt om den tantriske orgasme, men ved du egentlig hvad den går ud på? Det tantriske stammer fra hinduismen og buddhismen, og her er tantraen forbundet med andet end det seksuelle. Det er dog rigtig meget forbundet med det meditative, som også kan være en kilde til den her mere udholdende måde at have sex på. Når vi snakker tantrisk orgasme, er der nemlig den forskel, at energien flyder rundt i hele kroppen, frem for at komme ud på én gang ved en eksplosions orgasme.

Den helt store forskel her er, at man ved eksplosions orgasmen, bruger rigtig meget energi og derfor ofte er træt bagefter. Ved den tantriske orgasme cirkulerer energien og nydelsen rundt i hele kroppen, og du vil i mange tilfælde opleve at have fået energi efter orgasme.

For dit helbreds skyld

Det kan selvfølgelig lyde fint nok at få alle de her ting at vide, men at nå den tantriske orgasme, er som regel noget der skal arbejdes på. til gengæld er belønningen stor når du når der til. Foruden nydelsen og overskuddet, så giver det også nogle sundhedsmæssige fordele. Et aktivt sexliv er faktisk generelt med til at holde os sunde og raske. Det mindsker stress, øger endorfin niveauet, giver os mere overskud og gør os glade. Intimitet er en vigtig ting i livet. Små ting som berøring og kram har meget at sige for vores lykke og sundhed.