Konferencecenter Billund; Her holdt vi vores konference

Konferencecenter Billund; Her holdt vi vores konference

Kender du til det store konferencecenter Billund, som hotel Propellen råder over? Det gjorde jeg ikke, før for  få måneder siden. Det skyldes måske mest af alt at jeg bor på Sjælland, og ikke har holdt konference på stedet før for nyligt.

En særlig grund til at jeg på bloggen i dag, kommer til at snakke om Hotel Propellen og deres konferencecenter i Billund, er fordi jeg er ret begejstret for hvordan der både var plads til store konferencer, og til at jeg (og flere andre) kunne have familien med.

Konference- og familiehotel i ét

Oftest har jeg ikke familien med, når jeg er på konference. Det kan godt være en udfordring at de skal underholde sig selv, mens jeg befinder mig nede i et mødelokale. Siden denne konference løb over 3 dage, og min datter havde fødselsdag mens den blev afholdt, besluttede jeg dog at invitere familien med. Jeg vidste i forvejen at både Lalandia og Legoland lå lige om hjørnet (hvilket det bogstavelig talt gør), så min mand kunne tage hende med derhen mens jeg arbejdede.

Dog fandt jeg ud af at Hotel Propellen, selvom det har store arealer indrettet til møder, foredrag og konferencer, også er et ganske familievenligt hotel. De har nemlig både legeplads som børnene kan boltre sig på, samt inden- og udendørs fitness faciliteter. Desuden er maden virkelig lækker og tjenerne er søde og børnevenlige. Samtidig vil jeg lige understrege at selvom hotellet er børnevenligt, så vrimler det ikke med skrigende børn løbende op og ned ad gangene. Heldigvis! Hotellet virker på en eller anden måde opdelt. I hvert fald er der balance i det, så legepladsen ikke ligger lige ude foran et af konferencelokalernes vinduer.

Konferencecenter Billund med alt nødvendigt i nærheden

Vi bor lige uden for København, og valgte derfor at tage flyruten fra Kastrup til Billund. Det er så nemt og kan godt anbefales over en lang tog- eller bil tur med en 9-årig der skal underholdes hele vejen. Vores udenlandske gæster til konferencen fløj naturligvis også. Med lufthavn tæt på hotellet, er det nemt og bekvemt.

De af konferencegæsterne,som havde deres familie med, sendte dem enten i badeland eller Legoland, og det tror jeg ærligt talt at alle nød. Min egen datter fik i hvert fald et par nye venner fra både Tyskland og Jylland, som hun brugte meget af sin tid med. Jeg selv nød både familietid og en vel arrangeret konference på konferencecenter Billund. Alt i alt tre fantastiske dage. Tror bestemt ikke det bliver sidste gang vi skal et smut forbi Hotel Propellen. Måske som ren ferie næste gang.

Leave comment